Priser
Priser, der er til at forstå
Du skal vide, hvad det koster, før du beslutter dig. Her er vores timepris og de faste priser på de mest almindelige dokumenter. Alle priser er inkl. moms.
Timepris
Vi fakturerer efter medgået tid, så du kun betaler for den tid, vi bruger på din sag.
| Ydelse | Pris |
|---|---|
| Timepris, advokat Vi fakturerer efter medgået tid. Du betaler kun for den tid, vi bruger på din sag. | 3.500 kr. pr. time |
| Timepris, 1. års advokatfuldmægtig | 2.750 kr. pr. time |
| Timepris, 2. års advokatfuldmægtig | 2.950 kr. pr. time |
| Timepris, 3. års advokatfuldmægtig | 3.150 kr. pr. time |
Faste priser
Dokumenter til en fast pris, så du kender beløbet på forhånd. Rådgivningsmødet er inkluderet, hvor det er angivet.
| Ydelse | Pris |
|---|---|
| Klæd-på-møde, op til 1 time | 3.500 kr. |
| Testamente inkl. 1 times rådgivningsmøde | 8.000 kr. + Notarafgift 300 kr. |
| Ægtepagt inkl. 1 times rådgivningsmøde | 6.000 kr. + Tinglysningsafgift 1.850 kr. |
| Samejeoverenskomst inkl. 1 times rådgivningsmøde | 6.000 kr. |
| Fremtidsfuldmagt | 3.000 kr. + Notarafgift 300 kr. |
| Fremtidsfuldmagt til to Spar 1.000 kr. ved køb af to. | 5.000 kr. + Notarafgift 2 x 300 kr. |
Dokumentpakker
Få flere dokumenter samlet, og spar. Alle pakker inkluderer 1 times rådgivningsmøde.
-
Testamente + 2 fremtidsfuldmagter
12.000 kr.
Normalpris 14.000 kr. – spar 2.000 kr.
+ Notarafgift 3 x 300 kr.
-
Testamente + ægtepagt
12.000 kr.
Normalpris 14.000 kr. – spar 2.000 kr.
+ Notarafgift 300 kr. og tinglysningsafgift 1.850 kr.
-
Testamente + ægtepagt + 2 fremtidsfuldmagter
16.000 kr.
Normalpris 20.000 kr. – spar 4.000 kr.
+ Notarafgift 3 x 300 kr. og tinglysningsafgift 1.850 kr.
-
Ægtepagt + 2 fremtidsfuldmagter
10.000 kr.
Normalpris 12.000 kr. – spar 2.000 kr.
+ Notarafgift 2 x 300 kr. og tinglysningsafgift 1.850 kr.
-
Ægtepagt med ejendomsoverdragelse + nyt skøde
8.000 kr.
Normalpris 10.000 kr. – spar 2.000 kr.
+ Tinglysningsafgift 2 x 1.850 kr.
Har du brug for en anden kombination af dokumenter? Kontakt os, så sammensætter vi en løsning, der passer til netop dit behov.
Rådgivningspakker
Vi fakturerer efter medgået tid i henhold til vores timepriser, så du kun betaler for den tid, vi bruger på din sag.
Skilsmissepakken Overvejer du at gå fra din ægtefælle eller samlever – eller er I allerede gået fra hinanden?
Et samlivsophør rejser ofte mange juridiske spørgsmål, og det kan være svært at vide, hvor man skal begynde.
Med skilsmissepakken får du juridisk rådgivning om netop din situation. Måske overvejer du at gå fra din ægtefælle eller samlever og ønsker at kende de juridiske og økonomiske konsekvenser, før du træffer en beslutning. Måske er I allerede gået fra hinanden, og du har brug for hjælp til at komme godt videre.
Vi kan blandt andet rådgive dig om separation og skilsmisse, bodeling, bolig, økonomi, pension, børn og aftaler mellem dig og din ægtefælle eller samlever. Vi kan også hjælpe dig med at forstå og håndtere korrespondance med din tidligere ægtefælle eller samlever eller dennes advokat.
Du behøver ikke have overblik over det hele, før du kontakter os. Vi tager udgangspunkt i din situation og de spørgsmål, der fylder for dig.
Kontakt os om skilsmissepakkenBørnepakken Er du uenig med den anden forælder om jeres børn?
Når forældre går fra hinanden, kan spørgsmål om børnene hurtigt blive både svære og konfliktfyldte. Det kan være vanskeligt at vide, hvilke muligheder man har, og hvad der er bedst at gøre i den konkrete situation.
Med børnepakken får du juridisk rådgivning om din og dine børns situation.
Måske er du allerede involveret i en sag hos Familieretshuset, kommunen eller domstolene, eller måske er uenighederne først lige begyndt. Du kan også have brug for rådgivning, før du tager næste skridt.
Vi kan blandt andet drøfte forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, aftaler mellem forældrene og den videre håndtering af sagen. Vi hjælper dig med at skabe overblik over din situation og dine juridiske muligheder, så du ved, hvad du kan gøre herfra.
Kontakt os om børnepakkenParpakken Er I flyttet sammen, skal I giftes, venter I barn eller har I købt bolig sammen?
Når man etablerer et liv sammen, er det ikke altid nok at have styr på det praktiske. Jeres samliv kan også have juridiske og økonomiske konsekvenser, som det er en god idé at tage stilling til, mens alt er godt.
Med parpakken får I rådgivning om, hvordan I bedst sikrer hinanden og får styr på jeres fælles økonomiske og juridiske forhold.
Vi kan blandt andet hjælpe jer med ægtepagt, testamente, samejeoverenskomst og fremtidsfuldmagt – afhængigt af jeres situation og ønsker.
Det kan være relevant, uanset om I er samlevende eller ægtefæller, om I lige har mødt hinanden, skal giftes, har købt bolig sammen eller har børn – herunder børn fra tidligere forhold.
Vi tager udgangspunkt i jeres konkrete situation og hjælper jer med at få overblik over, hvad I bør tage stilling til, og hvordan I bedst kan sikre hinanden. Efter rådgivningen kan vi tilbyde en fast, samlet pris med besparelse, skræddersyet til jeres behov.
Kontakt os om parpakkenTryghedspakken Har du styr på, hvad der sker, hvis du bliver syg eller dør?
Det er ikke altid rart at tænke på, men en række juridiske og økonomiske forhold er lettere at få styr på, mens du selv kan træffe beslutningerne.
Med tryghedspakken får du rådgivning om, hvordan du kan sikre dig selv og dine nærmeste, hvis du en dag ikke længere selv kan varetage dine forhold, eller hvis du går bort.
Vi kan blandt andet rådgive dig om testamente, fremtidsfuldmagt, pension og begunstigelser samt ægtepagt og forhold omkring arv.
Vi ser på din konkrete familiesituation og hjælper dig med at få overblik over, hvem der arver dig, hvordan din ægtefælle eller samlever er stillet, og hvilke muligheder du har for at sikre dine nærmeste.
Pakken kan være relevant, uanset om du er enlig, samlevende, gift, har børn, stedbørn eller børn fra et tidligere forhold, eller blot ønsker at få styr på dine juridiske forhold.
Du behøver ikke selv vide, hvilke dokumenter du har brug for. Vi hjælper dig med at finde ud af, hvad der er relevant for netop dig. Efter rådgivningen kan vi tilbyde en fast, samlet pris med besparelse, skræddersyet til jeres behov.
Kontakt os om tryghedspakkenOfte stillede spørgsmål
Hvad koster det at få et første overblik?
Den første telefonsamtale er gratis og uforpligtende. Vil du grundigere ind i din sag, koster et klæd-på-møde på op til en time 3.500 kr. inkl. moms.
Hvordan afregner I?
Vi fakturerer efter medgået tid. Du betaler kun for den tid, vi bruger på din sag, og vi orienterer dig, hvis der opstår omkostninger ud over det aftalte.
Er priserne inkl. moms?
Ja, alle priser på denne side er inkl. moms. Offentlige afgifter som notarafgift og tinglysningsafgift kommer oveni og er angivet ved den enkelte ydelse.
Kan jeg få fri proces eller dækning fra min forsikring?
Skal sagen i retten, kan du måske få fri proces, hvis din indkomst ligger under grænserne. Har du en retshjælpsforsikring, kan den dække en del af omkostningerne. Læs om fri proces.
Skal vi tage en snak om din situation?
En gratis og uforpligtende telefonsamtale på cirka 15 minutter, hvor vi sammen får overblik over din situation og dine muligheder. Du binder dig ikke til noget.