Når I bliver gift, får det betydning for jeres økonomi, også selvom I ikke mærker det i hverdagen. Reglerne afgør, hvad der skal deles, hvis I en dag går fra hinanden, eller hvis en af jer dør. Her er tre ting, der er gode at vide om formueforholdet mellem ægtefæller.
1. Delingsformue: I deler, men ejer ikke nødvendigvis sammen
Har I indgået ægteskab, vil der som udgangspunkt være delingsformue i jeres ægteskab (tidligere kaldet formuefællesskab). Det betyder, at I ved skilsmisse eller død skal dele jeres aktiver.
Det betyder imidlertid ikke, at I nødvendigvis ejer aktiverne i sameje. Under ægteskabet kan I som udgangspunkt hver især råde over jeres egne aktiver, og I hæfter som udgangspunkt hver især for jeres egen gæld.
2. Særeje: I kan aftale noget andet med en ægtepagt
Ønsker I ikke at have delingsformue i jeres ægteskab, kan I aftale en anden ordning ved at oprette en ægtepagt. I kan blandt andet aftale fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje.
Særeje betyder, at den formue eller det bestemte aktiv, I har aftalt skal være særeje, holdes uden for delingen. I kan altså gøre hele jeres formue til særeje eller kun bestemte aktiver.
3. Gaver: Kravet om gaveægtepagt er ophævet
Det var tidligere et krav, at større gaver mellem ægtefæller skulle gives ved en gaveægtepagt for at være gyldige. Med lov om ægtefællers økonomiske forhold, der trådte i kraft den 1. januar 2018, blev kravet om gaveægtepagt ophævet. I kan derfor som udgangspunkt give hinanden gaver, uden at det kræver en ægtepagt.
Reglerne her er udgangspunkter. Hvad der gælder for jer, afhænger af jeres konkrete forhold og af, hvad I eventuelt har aftalt i en ægtepagt.
Kilder: Retsinformation (lov om ægtefællers økonomiske forhold)
Artiklen er generel information og ikke rådgivning om din konkrete sag. Reglerne kan være ændret, siden artiklen blev skrevet.
